Københavns Erhvervsakademi

en

Praktik 2 (Klinisk optometri – Refraktion og binokulært syn) (DA)

Praktik 2 (Klinisk optometri – Refraktion og binokulært syn) (DA)

2018/2019
Engelsk titel
Internship 2 (Clinical optometry - Refraction and binocular vision) (DA)
Uddannelse
Optometri
Uddannelsestype
Fuldtidsuddannelse
Niveau
Erhvervsakademi
Semester
7. semester
Fagets/modulets varighed
10 uger
Ects
15
Udd. element
Praktik
Sprog
Dansk
Opstart
Efterår
Fagkode
9227701
Fag- /modulansvarlig
Even Forwald
Anette Ristorp Ohlsen
  • Indhold og læringsmål
    Viden

    Den studerende har praksisnær viden om:
    • ametropier, presbyopi, vergens- og akkommodationsanomalier, svagsyn, ergooptometri og okulær patologi
    • amblyopi, børneskelen og erhvervet skelen
    • de optometriske undersøgelses- og behandlingsmetoder
    • psykologiske og sociale faktorers indflydelse på patienters adfærd og reaktionsmønstre i samspillet med optometristen
    • patientlovgivning, journalføring, henvisninger og de etiske aspekter i arbejdet med patienter.

    Forståelse for og kan reflektere over:
    • teorier og metoder i udøvelsen af virket som optometrist
    • patienters adfærds- og reaktionsmønstre i forbindelse med optometrisk behandling.

    Færdigheder

    Den studerende kan:
    • foretage undersøgelser for ametropier, presbyopi, vergens- og akkommodationsanomalier, skelen og amblyopi
    • foretage en samlet analyse af undersøgelsesresultaterne og informere patienten om resultater, tilstande, behandlingsmuligheder, herunder henvise til anden sundhedsfaglig person, og prognoser med afsæt i patientens individuelle behov og livssituation
    • iværksætte optometrisk behandling med afsæt i patientens individuelle behov og livssituation
    • foretage undersøgelser, behandling og journalføring inden for gældende lovgivning
    • formidle faglige problemstillinger til patienter, fagfæller og andre sundhedsfaglige personer
    • foretage indsamling af kliniske data og reflektere over videnskabelig metode.

    Kompetencer

    Den studerende kan:
    • selvstændigt håndtere patienter ud fra deres individuelle behov og forudsætninger i en behandlingsmæssig sammenhæng
    • tage ansvar for klinikhygiejne og -adfærd
    • selvstændigt indgå i fagligt og tværprofessionelt samarbejde med fagfæller og andre sundhedsfaglige personer
    • tage ansvar for journalføring samt indsamling og registrering af kliniske data
    • identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring.

2
timers vejledning
409
timers praktikarbejde
Tallene viser omfanget af arbejdsbelastningen relateret til praktikken fordelt på forskellige studieaktiviteter.

I praktikken vil du eller din gruppe modtage 2 timers praktikvejledning af din praktikvejleder.

Resten af tiden svarende til 409 timer bruges på praktikarbejde. Praktikaktiviteterne under praktikarbejde kan variere afhængig af, hvilken praktikform du vælger, men overordnet har du selv ansvaret for at strukturere tiden som du fx bruger på praktikrapportskrivning, arbejde i praktikvirksomheden, forberedelse til praktikeksamen mv.

Praktikken vil primært bestå af følgende aktiviteter: evaluering af praktikken, løsning af de aftalte opgaver med praktikvirksomheden, praktikrapportskrivning, Eksamen, sparring med kontaktperson i praktikvirksomhed.

Læs om KEAs studieaktivitetsmodel

*KEA kan fravige det angivne timetal, hvis det er begrundet i særlige forhold.